I dette nyhedsbrev for Tilslutningsforløbet kan du læse mere om:
- Formålet med Tilslutningsforløbet
- Status på Fase I – ESDH og Jobcenter
- Status på Fase II – Social, sundhed og omsorg (EOJ)
- Status på opstart af Fase III - Pladsanvisningsområdet
Formål med Tilslutningsforløbet
Ved at få tilsluttet kommunernes fagløsninger til de fælleskommunale indekser, kan data fra disse løsninger udstilles til- og vises i andre systemer.
Det erklærede formål med tilslutningsforløbet er, at sagsdata gøres tilgængelige i Sags- og Partssystemet SAPA - så kommunale sagsbehandlere kan få det samlet overblik over, hvilke sager den enkelte borger måtte have i kommunen.
Ved at data udstilles og klassificeres, åbner det også op for, at udvalgte data kan gøres tilgængelige for borgerne selv i Mit Overblik / Borgerblikket.
I takt med at de forskellige fagløsninger får etableret forbindelse til de fælleskommunale indekser bliver netop deres data en del af det økosystem, som skal sikre tilgængelige data for sagsbehandlere og borgere.
På denne måde er de fælleskommunale indekser en vigtig brik for den nationale ambition om en helhedsorienteret indsats, når borgeren møder systemet - på tværs af myndigheder.
Status på Fase I
ESDH-området
Vi har passeret en væsentlig milepæl, da alle ESDH-leverandører nu har gennemført compliancetest, som er godkendt af deres pilotkommune. KOMBIT takker for et godt samarbejde. En særlig tak til pilotkommunerne, som har løftet en stor og vigtig opgave på vegne af alle kommuner.
KOMBIT opfordrer kommunerne til at kigge i leverandørernes compliancetestrapport. Den giver et godt indblik i det scope leverandøren har valgt, ligesom det kan være nyttigt at se pilotkommunens kommentarer til den test leverandøren har gennemført.
Jobcenterløsninger
Schultz Fasit har fået godkendt deres compliancetest. Det er værd at bemærke, at leverandøren har valgt et mindre scope, hvor der i første omgang alene afleveres sager til Indekserne. Der afleveres således ikke metadata for journalnotater, og disse vil derfor heller ikke kunne vises i eksempelvis SAPA.
KMD Momentum mangler endnu at få godkendt deres compliancetest. De har et udestående, omkring aflevering af passive sager, som KMD arbejder på at få løst. KMD Momentum forventer at aflevere metadata for journalnotater.
Som det forlød på det sidste dialogmøde om Borgerblikket, er KOMBIT fortsat i dialog med jobcenterleverandørerne, om deres planer for at blive klar på eksempelvis Journalnotater og Fælleskommunalt Organisationssystem. Kommunerne vil blive opdateret i uge 48 og emnet vil også være på dagsordenen på dialogmødet for Borgerblikket d. 9. december.
Status på Fase II
Det er KOMBITs oplevelse at leverandørerne arbejder målrettet og på højtryk for at bliver klar på Indekserne. De fleste leverandører forventer at være færdige inden udgangen af 2020. Pilotkommunerne løfter en kæmpe opgave, og bidrager med stor indsigt i den forretning, der skal mappes ind i Sags- og Dokumentindekset samt Ydelsesindekset.
Håndtering af sagsbegreber
Igennem tilslutningsforløbets Fase II har en af de centrale udfordringer været, at der ikke arbejdes med entydige sagsstrukturer eller ydelsesklasser, på tværs af kommunerne.
Igennem det hidtidige arbejde i Fase II er det i kraft af et stort engagement fra såvel kommuner som leverandører lykkedes at knække koden og definere nogle standarder for, hvordan forskellige begreber kan håndteres på en måde, som kan spænde på tværs af kommunegrænser såvel som fagområder.
En af de helt store gevinster ved at få så mange forskelligartede data i de fælleskommunale indekser er netop, at data kan sammenstilles på tværs af områder. På fundamentet fra Fælles Sprog III (FSIII) og Fælles Faglige Begreber (FFB) har man defineret en sagsmodel, som sikrer at data fra Social, Sundhed og Omsorg bliver sammenlignelige med data fra andre områder.
Det er forventningen, at denne sagsmodel kan genbruges på øvrige områder, hvor den samme udfordring gør sig gældende – som fx Pladsanvisningsområdet (Fase III).
Kortlægning og udstilling af ydelser
Med tilslutningen af disse fagområde blev der også for alvor taget hul på at få en ny type data i Ydelsesindekset. Frem for udelukkende at udstille økonomiske ydelser, har vi i tilslutningsforløbet støttet op om, at kommunerne skulle have mulighed for at registrere ressourcemæssige- / fysiske ydelser (som fx hjemmehjælp, sociale støtteordninger og lignende) i Ydelsesindekset.
EOJ-systemerne bidrager dermed til at skabe et overblik over de forskellige ydelser, som en given borger modtager. Ud over at disse data således kan vises i SAPA, kan disse data, i et mere langsigtet perspektiv, bidrage med stor værdi i forhold til fx borgerens adgang til egne data i Borgerblikket / Mit overblik og sammenhængende borgerforløb / Helhedsorienteret Indsats (HOI).
Hvordan kan man forberede sig som kommune
De kommuner, som ikke er en del af pilotforløbet, kan med fordel overveje, om den måde EOJ-systemet benyttes på, stemmer overens med de behov, som skal understøttes med udstillingen af disse data.
Har man fx praksis for at samle alle bevillinger på en borger i én stor sag, er det kun muligt at udstille hele denne sag, mens at registreringen af hver enkelt bevilling til en borger i separate sager, gør det muligt at udstille hver enkelt sag enkeltvis. Registreringspraksis er derfor afgørende for, hvorvidt man kan styre adgangen til forskellige data.
Kommunerne kan derfor med fordel tage en dialog med sin EOJ-leverandør om, hvorvidt den praksis, der anvendes i jeres kommune, understøtter de mål, som der defineret i forhold til at få data udstillet til andre dele af forvaltningen via indekserne.
Alle ydelser der kan bevilges til en borger, skal nu kunne mappes op imod en fælleskommunal ydelsestype, som står defineret i den fælleskommunale ydelsesklassifikation, som vil være at finde i det fælleskommunale klassifikationssystem. Kommunerne har traditionelt navngivet og opdelt deres ydelser forskelligt – hvilket leverandørerne af de kommunale EOJ-systemer har håndteret ved at skabe fleksible rammer for kommunernes administration.
Konsekvensen heraf bliver dog, at der ikke kan foretages en automatisk mapning op mod de fælleskommunale ydelsesklassifikationer, hvorfor kommunerne står med en lavpraktisk mapningsopgave, før de kan komme i gang med at lægge ydelsesdata i det fælleskommunale ydelsesindeks.
Fase III – Pladsanvisningsområdet
Pladsanvisningsområdet har høj prioritet for kommunernes anvendelse af SAPA. Derfor tager vi nu også fat på opgaven med at få dette område på de fælleskommunale indekser.
Vi har netop afholdt opstartsmøde for leverandørerne og deres pilotkommuner, og dermed er forløbet formelt set nu sat i gang
- Ballerup er pilotkommune for IST
- Egedal er pilotkommune for KMD
- Assemble mangler endnu at lave aftale med en kommune (er det din kommune, så tage hurtigst muligt kontakt til PEHA@kombit.dk).
Scope og tidsplan for forløbet er ikke helt på plads endnu, men vil være i fokus i den første del af forløbet. Vi orienterer selvfølgelig kommunerne, så snart dette er faldet på plads.
De sagsområder, vi forventer at få afleveret til Indekserne, vil være selve pladsanvisningssagen og den bevilligede ydelse ved bl.a. økonomisk og social friplads.
Ligesom på EOJ-området ser vi ind i et område, hvor der forventeligt ikke er et entydigt sagsbegreb og en ensartet sagsstruktur. Vi kommer derfor til at få gavn af den sagsmodel, som er udviklet i Fase II, ligesom vi generelt kommer til at læne os op ad de erfaringer vi har gjort på EOJ-området.
Om tilslutningsforløbet